seg

See also: SEG, -ség, and səg

Translingual

Etymology

Clipping of English Segeju.

Symbol

seg

  1. (international standards) ISO 639-3 language code for Segeju.

See also

  • Wiktionary’s coverage of Segeju terms

English

Pronunciation

  • IPA(key): /sɛɡ/
    • Audio (Southern England):(file)
  • Rhymes: -ɛɡ

Etymology 1

From Middle English segge, from Old English seċġ (“man, warrior, hero”), from Proto-West Germanic *sagi, from Proto-Germanic *sagjaz (“follower, retainer, warrior”), from Proto-Indo-European *sekʷ- (“to follow, accompany”). Cognate with Norwegian segg, Icelandic seggur (“bully”).

Alternative forms

Noun

seg (plural segs)

  1. (archaic) A man; warrior; hero.
  2. (UK dialectal) A man; fellow.

Etymology 2

Probably from the root of Latin secāre (“to cut”).

Noun

seg (plural segs)

  1. (UK, Scotland, dialect, obsolete) A castrated farm animal.

Etymology 3

Clipping of segregation.

Noun

seg (uncountable)

  1. (US prison slang) Segregation.
    • 1988 July 15, Albert Williams, “Prison Drama”, in Chicago Reader‎[1]:
      […] when a prisoner is transferred or paroled or sent to "seg" (segregation) or hauled back into court, they don't ask if he's busy with a lead role in a play.
Derived terms

Adjective

seg (not comparable)

  1. Designated for people of color
    Black members of the order were relegated to seg lodges.

Etymology 4

Genericized trademark of Blakey's Segs, a British brand of shoe protector. Formed as an apocopic form of (steel) segment.

Noun

seg (plural segs)

  1. (UK) A shoe protector (metal stud or plate affixed to the sole or heel of a shoe to prevent excessive wear).
    Synonym: blakey
    Coordinate term: hobnail
  2. (dialect) (Can we verify(+) this sense?) A callus, an area of hardened skin.

Etymology 5

See sedge.

Noun

seg

  1. Sedge.
  2. Gladen, or other species of Iris.
    • 1805 January, “Observations made in a Tour through parts of Orkney and Shetland in 1894”, in The Scots Magazine and Edinburgh Literary Miscellany, volume 67, number 1, page 26:
      In one district of Stronsa, I observed several acres covered with the common yellow flag, or seg (iris pseudacorus,) of which a very coarse kind of hay is here made.
    • 2019, Roy Vickery, Vickery's Folk Flora, page lxxiii:
      It's also believed that anyone who bites a seg will develop an impediment of speech, such as a stammer.
    • 2020, Ernest Marwick, The Folklore of Orkney and Shetland:
      Boats were made of wood, paper or segs (the leaves of the yellow flag). For some reason, children in Stenness (O) were warned that if they chewed seg leaves they would become dumb.

Etymology 6

Noun

seg (plural segs)

  1. (broadcasting) Clipping of segment.
    • 1951 December 15, Billboard, page 6:
      The usual partisanship for bankrollers of radio segs is shown on TV stations.
    • 1992 February 2, Mitzel, “Clay Shaw, The Quean Network & That Kennedy Killing”, in Gay Community News, volume 19, number 28, page 12:
      In 1992, Mort's doing a political/chat show for the Christian Scientists Monitor Channel, and in January did a seg singing praises for Garrison.

Anagrams

Afrikaans

Pronunciation

  • Audio:(file)

Verb

seg (present seg, present participle seggende, past participle geseg)

  1. obsolete form of sê

Faroese

Etymology

From Old Norse sik, from Proto-Germanic *sek, from Proto-Indo-European *swé.

Pronunciation

  • IPA(key): /seː/
    Rhymes: -eː

Pronoun

seg (accusative reflexive)

  1. oneself, himself, herself, itself, themselves

Declension

nominative —
accusative seg
dative sær
genitive sín

References

  • Höskuldur Thráinsson, Hjalmar P. Petersen, Jógvan í Lon Jacobsen, Zakaris Svabo Hansen: Faroese : An Overview and Reference Grammar. Tórshavn: Føroya Fróðskaparfelag, 2004 (p. ., 325 ff.)

Kabyle

Alternative forms

  • si, s (before a noun beginning with a consonant)

Etymology

    Inherited from Proto-Berber.

    Pronunciation

    • IPA(key): /səɡ/

    Preposition

    seg

    1. from, since
      Seg wassif i d-yekka. ― He's coming from the river.
      Seg wasmi cerḍeɣ, isellek ufus-iw.
      Since I got vaccinated, I can't do much with my arm.

    Usage notes

    Nouns following the preposition seg are placed in the annexed state.

    References

    • Association Culturelle Numidya (2025), “Amawal, dictionnaire kabyle-français en ligne”, in Amawal‎[2], retrieved 2025
    • Dallet, Jean-Marie (1982), Dictionnaire kabyle-français: parler des At Mangellat, Algérie (in French), Paris, France

    Middle English

    Etymology 1

    Noun

    seg

    1. alternative form of segge (“sedge”)

    Etymology 2

    Noun

    seg

    1. alternative form of segge (“man”)

    Norwegian Bokmål

    Etymology 1

    PIE word
    *swé

    Inherited from Middle Norwegian sik (“oneself”), independently attested in medieval documents,[1] from Old Norse sik (“oneself”), from Proto-Germanic *sek (unstressed *sik), the accusative of *se- (“self”), ultimately from Proto-Indo-European *se (“self”), reinforced with the particle Proto-Indo-European *ge (“indeed”).

    Compare Norwegian Nynorsk seg, Danish sig, Swedish sig, Icelandic sig, Faroese seg, German sich and Dutch zich (“oneself”).

    Pronunciation

    • IPA(key): /sæɪ/, [sæɪ̯]
    • Rhymes: -æɪ
    • Homophone: sei
    • (with silent g) Homophone: seig
    • Hyphenation: seg

    Pronoun

    seg

    1. oneself, himself, herself, itself, themselves; the third-person reflexive pronoun, referring back to the subject.
      Hun vasker seg. ― She washes herself.
      De skadet seg under arbeidet. ― They injured themselves while working.
      seg selv, seg sjøl — oneself; himself, herself, itself or themselves, often with emphasis.
      Han så seg selv i speilet. ― He saw himself in the mirror.
      • 1874, Henrik Ibsen, Fru Inger til Østråt, page 172:
        [han har] aflivet sig
        [He has] killed himself.
      • 1874, Henrik Ibsen, Peer Gynt, page 13:
        [de] fyldte sig, så fast de sprak
        [They] stuffed themselves until they nearly burst.
      • 1890, Henrik Ibsen, Hedda Gabler, page 214:
        han havde skudt sig – gennem brystet
        He had shot himself—through the chest.
      • 1892, Henrik Ibsen, Bygmester Solness, page 184:
        [han] griber sig uvilkårlig om panden
        [He] involuntarily clutches his forehead.
      • 1895, Henrik Ibsen, Lille Eyolf, page 37:
        [hun] vifter sig med lommetørklædet
        [She] fans herself with her handkerchief.
      • 1906, Johan Sebastian Welhaven, Samlede Digterverker, volume I, page 235:
        [et sinn] kan [ikke] flytte sig ud af sine omgivelser og virke frit
        [A mind] cannot remove itself from its surroundings and act freely.
      • 1910, Hans E. Kinck, Den sidste gjest, page 285:
        hin hovmods-dævel, som til stjernerne sig hæver
        That devil of pride who raises himself to the stars.
      • 1930, Kristian Elster Jr., Bonde Veirskjæg, page 91:
        Eiliv satte sig til med regnskaper
        Eiliv sat down to work on the accounts.
      • 1984, Dag Solstad, Forsøk på å beskrive det ugjennomtrengelige, page 81:
        […] så seg sjøl i speilet
        […] saw himself in the mirror
      1. (as an indirect object) To or for oneself, himself, herself, itself or themselves.
        Hun kjøpte seg en ny sykkel. ― She bought herself a new bicycle.
        • 1874, Henrik Ibsen, Peer Gynt, page 88:
          købe sig livet til
          To buy oneself life.
        • 1909, Henrik Ibsen, Efterladte Skrifter, volume I, page 367:
          de [gjør] sig strax ærind i kjøkken og kjelder
          They immediately find themselves errands in the kitchen and cellar.
        • 1925, Peter Egge, Hansine Solstad, page 140:
          hun fik sig tjenest
          She found herself a position in service.
        • 1927, Johan Bojer, Samlede verker, volume I, page 78:
          faa sig no mat i livet
          To get oneself something to eat.
        • 1927, Johan Bojer, Samlede verker, volume I, page 80:
          raade sig krøter
          To acquire livestock for oneself.
      2. (after a preposition) Himself, herself, itself, themselves; sometimes translated as him, her, it or them.
        Hun tok vesken med seg. ― She took the bag with her.
        av seg selv — by itself; spontaneously.
        for seg selv — alone; to oneself.
        være sen av seg — to be slow by nature.
        være ute av seg, være fra seg — to be beside oneself; to be distraught.
        få for seg — to get an idea into one's head.
        vite med seg selv — to know inwardly.
        være om seg — to be enterprising or quick to seize opportunities.
        gå for seg — to happen; to take place.
        si seg av seg selv — to be self-evident; to go without saying.
        • 1850 April 17, Halfdan Kjerulf, Dagbok 1850‎[3]:
          I Forgaars spillede han mig en Orgelfuge af sig selv.
          The day before yesterday he played me an organ fugue of his own composition.
        • 1873, Jonas Lie, Den Fremsynte, page 25:
          en aften bad han min hustru sidde hos sig
          One evening he asked my wife to sit with him.
        • 1877, Henrik Ibsen, Samfundets støtter, page 205:
          se ind i sig selv
          To look into oneself.
        • 1884, Henrik Ibsen, Vildanden, page 170:
          hun kan komme til at gøre en ulykke på sig selv
          She might do herself some harm.
        • 1884, Henrik Ibsen, Vildanden, page 242:
          hun skal få den med sig
          She shall be allowed to take it with her.
        • 1885, Henrik Ibsen, Brand, page 206:
          sligt kommer ganske af sig selv
          Such things happen entirely by themselves.
        • 1890, Henrik Ibsen, Hedda Gabler, page 144:
          da har han fåt magten over sig selv igen
          Then he has regained control of himself.
        • 1895, Henrik Ibsen, Lille Eyolf, page 101:
          vor slægt er noget for sig selv
          Our family is something quite apart.
        • 1917, Anders Krogvig, Samtiden, page 547:
          et spørsmaal han ikke har følt som stillet til sig personlig
          A question which he has not felt was addressed to him personally.
        • 1918, Gabriel Scott, Kilden, page 150:
          det er en hel kunst for sig
          It is an entire art in its own right.
        • 1936, Knut Hamsun, Ringen sluttet, volume I, page 84:
          hun hadde faat ham paa sig
          She had brought him down on herself.
      3. (as the complement of an adjective) Oneself; himself, herself, itself or themselves.
        Han er alltid seg selv lik. ― He always remains true to himself.
        var det likt seg! — how typical!
        hver for seg — separately; individually
        De betalte hver for seg. ― They paid separately.
        være for seg selv — to be alone; to be by oneself
        Hun ville være for seg selv en stund. ― She wanted to be alone for a while.
        • 1874, Henrik Ibsen, Peer Gynt, page 213:
          den klang, han skabtes med, den blev sig lig
          The tone with which he was created remained the same.
        • 1874, Henrik Ibsen, Peer Gynt, page 253:
          man er nærmest sig selv
          One is closest to oneself.
        • 2012, Lars Saabye Christensen, Sluk:
          ingen sorg er lik seg
          No sorrow remains the same.
    2. Used as an object which is also the understood subject of an infinitive or predicative complement.
      Hun føler seg trygg. ― She feels safe.
      Han sier seg å være uskyldig. ― He claims to be innocent.
      • 1872, Henrik Ibsen, Kongs-Emnerne, page 119:
        samle alt folket, – vække det, så det kender sig at være et!
        Gather all the people—awaken them, so that they know themselves to be one!
      • 1873, Henrik Ibsen, Kejser og Galilæer, page 31:
        han siger sig at have sovet tre år i en hule hinsides Jordan
        He claims to have slept for three years in a cave beyond the Jordan.
      • 1888, Henrik Ibsen, Fruen fra havet, page 200:
        vide sig fri
        To know oneself to be free.
    3. Used as part of a reflexive verb expression, often without a separate English equivalent.
      De må skynde seg. ― They must hurry.
      Hun skammer seg over det hun gjorde. ― She is ashamed of what she did.
      bære seg — to behave; to make a fuss.
      befinne seg — to be situated; to find oneself.
      gi seg — to stop; to give in.
      se seg for — to watch where one is going.
      se seg om — to look around.
      se seg tilbake — to look back.
      ta seg sammen — to pull oneself together.
      ta seg ut — to look; to make an impression; to exhaust oneself.
      ta seg opp — to improve; to recover.
      ikke ville seg — (colloquial, with an impersonal subject) not to work out; not to succeed.
      Hun prøvde igjen, men det ville seg ikke. ― She tried again, but it would not work out.
      • 1927, Johan Bojer, Samlede verker, volume V, page 54:
        [han] gaar rundt og brisker sig
        [He] goes around showing off.
      • 1998, Kjetil Rolness, Elvis Presley, page 9:
        […] kvie seg […]
        […] hesitate […]
      • 2008, Torun Lian, Undrene i vår familie:
        […] det ville seg ikke
        […] it would not work out
      • 2021, Abid Raja, Min skyld, page 54:
        […] yppe seg
        […] pick a fight
    4. Used in constructions describing something happening or developing without an explicitly expressed agent.
      Døren åpnet seg langsomt. ― The door slowly opened.
      la seg + infinitive — to allow oneself to be acted upon; to be possible to do.
      Problemet lar seg løse. ― The problem can be solved.
      • 1872, Henrik Ibsen, Kongs-Emnerne, page 146:
        [kvadet] digter sig en stille nattetime
        [The poem] composes itself in a quiet hour of the night.
      • 1874, Henrik Ibsen, Peer Gynt, page 64:
        slot over slot sig bygger
        Castle upon castle rises.
      • 1907, Johan Sebastian Welhaven, Samlede Digterverker, volume II, page 124:
        landskabet aabner sig
        The landscape opens up.
    5. Used with a result or direction to indicate a change in the subject's condition or position.
      Barnet gråt seg i søvn. ― The child cried itself to sleep.
      Hun spiste seg mett. ― She ate until she was full.
      • 1873, Henrik Ibsen, Kærlighedens komedie, page 64:
        lister man sig væk?
        Are you slipping away?
      • 1874, Henrik Ibsen, Peer Gynt, page 64:
        alt blåner sig bort i kløfter
        Everything fades away into blue in the ravines.
      • 1875, Henrik Ibsen, Digte, page 85:
        nu var han vokset sig smuk og stor
        Now he had grown handsome and tall.
      • 1875, Henrik Ibsen, Digte, page 94:
        [båten] vandt sig mod uvejret slag for slag
        [The boat] worked its way against the storm, stroke by stroke.
      • 1908, Peter Egge, Lænken, page 40:
        [elven] sang sig ind i maanelyset og ut av det
        [The river] sang its way into the moonlight and out of it.
      • 1927, Johan Bojer, Samlede verker, volume I, page 77:
        [kallen] vader og sliter … sig fram opover lia
        [The old man] wades and struggles … his way up the hillside.
      • 1927, Johan Bojer, Samlede verker, volume IV, page 134:
        [fiskeren] har rodd sig svett
        [The fisherman] has rowed himself into a sweat.
      • 1930, Henrik Ibsen, Samlede verker, volume XV, page 292:
        [skuespilleren maktet ikke] at reflektere sig ud af kulturstandpunktet
        [The actor could not] think his way out of that cultural standpoint.
    6. (poetic) Used with little independent meaning, sometimes chiefly for rhythm.
      En vandrer gikk seg over fjellet. ― A traveller walked across the mountain.
      det være seg — be it; whether it be.
      Alle kan delta, det være seg unge eller gamle. ― Everyone can take part, whether young or old.
      • 1883, Henrik Ibsen, Gildet på Solhaug, page 17:
        hvis en bejler red sig hid ikveld –?
        What if a suitor rode here tonight—?
      • 1908, Hans E. Kinck, Driftekaren, page 133:
        seile sig ut for vind og for vove
        To sail out into wind and wave.
      • 1917, Knut Hamsun, Markens Grøde, volume II, page 96:
        nu kom det sig an paa om det ikke vilde koste ham mere
        Now it depended on whether it would not cost him more.
      • 1929, Henrik Ibsen, Samlede verker, volume III, page 154:
        nøkken han gik sig af stuedøren ud
        The water spirit went out through the cottage door.
      • 1997, Pål Gerhard Olsen, Manndomsprøven:
        […] det være seg radio eller fjernsyn
        […] whether radio or television
    7. (colloquial) yourself; used in certain commands addressed to another person.
      Ut med seg! ― Out with you!
    Usage notes
    • Seg has the same form for every gender and for both singular and plural reference.
    • With first- and second-person subjects, the corresponding reflexive forms are meg, deg, oss and dere. The polite pronoun De takes Dem.
    • Selv or sjøl may strengthen the reflexive meaning. Many reflexive verb expressions, however, normally use seg alone.
    • The historical spelling sig was replaced by seg in the 1938 spelling reform.[2]
    • sin (“his, her, its or their own”)
    • sær (“peculiar; odd”)
    See also
    Norwegian Bokmål personal pronouns
    Number Person Type Nominative Oblique Possessive
    masculine feminine neuter plural
    Singular First – jeg meg min mi mitt mine
    Second general du deg din di ditt dine
    formal (rare) De Dem Deres
    Third masculine (person) han ham / han hans
    feminine (person) hun henne hennes
    masculine (noun) den dens
    feminine (noun)
    neuter (noun) det dets
    reflexive – seg sin si sitt sine
    Plural First – vi oss vår vårt våre
    Second general dere deres
    formal (very rare) De Dem Deres
    Third general de dem deres
    reflexive – seg sin si sitt sine

    Etymology 2

    See the etymology of the corresponding lemma form.

    Alternative forms

    Pronunciation

    • IPA(key): /seːɡ/, [seːɡ]
    • Rhymes: -eːɡ
    • Hyphenation: seg

    Verb

    seg

    1. past of sige (“to seep; to sink or move slowly”)

    References

    1. ^ Endre Mørck (2015), “Hovedtrekk ved akkusativ med infinitiv i mellomnorsk”, in Maal og Minne, number 2, page 68, example 36b, citing Diplomatarium Norvegicum III, 774 (1443).
    2. ^ “Rettskrivingsreforma av 1938”, Store norske leksikon.

    Anagrams

    Norwegian Nynorsk

    Etymology 1

    From Old Norse sik, from Proto-Germanic *sek (accusative of *se-). Ultimately from Proto-Indo-European *swe- (“self”).

    Pronunciation

    • IPA(key): /seːɡ/

    Pronoun

    seg - reflexive pronoun

    1. (with verb) oneself; itself; himself/herself
    2. (with verb) one, him, her, it, them
    3. (with verb) themselves
    Derived terms
    • kvar for seg
    • vera for seg sjølv
    See also
    Norwegian Nynorsk personal pronouns
    first person second person reflexive third person
    masculine feminine neuter
    singular nominative eg, je1 du — han ho det, dat2
    accusative meg deg seg han, honom1 ho, henne det, dat2
    dative2 meg deg seg honom1 henne di2
    genitive min din sin hans hennar, hennes1 dess3
    plural nominative me, vi, mid2 de, dokker, did2, I2 — dei
    accusative oss, okker2 dykk, dokker, øder2 seg dei, deim2
    dative2 oss, okker2 dykk, dokker, øder2 seg deim2
    genitive vår, okkar2 dykkar, dokkar, ødar2 sin deira, deires1

    1Obsolete. 2Landsmål. 3Rare or literary. Italic forms unofficial today.

    Etymology 2

    Verb

    sèg

    1. (non-standard since 1938) imperative of segja

    Etymology 3

    Verb

    seg

    1. imperative of sega

    References

    Old Norse

    Verb

    seg

    1. second-person singular present active imperative of segja

    Swedish

    Etymology

    Inherited from Old Swedish sēgher, from Proto-Germanic *sīganą. Originally in the sense "dripping slowly".

    Pronunciation

    • IPA(key): /seːɡ/
    • Rhymes: -eːɡ

    Adjective

    seg (comparative segare, superlative segast)

    1. tough, leathery, rubbery
      Antonym: mör (“tender”)
      en seg biff
      a tough steak
    2. chewy
      seg kola
      chewy toffee
    3. slow-witted
      Jag är lite seg i skallen idag
      I'm a bit slow (in the head) today
    4. slow, boring
      Vilken seg film
      What a slow movie
    5. tardy
      De skulle varit här för en timme sen. Varför måste de alltid vara så sega?
      They were supposed to have been here an hour ago. Why do they always have to be so tardy?
    6. tough (of a person)
      en seg gammal gubbe
      a tough old man

    Usage notes

    Having a viscous or tough consistency, permitting a lot of stretching force without breaking. Basically a simultaneous antonym of runny and tender. Figuratively slowness, tardiness, toughness, and the like.

    Declension

    Inflection of seg
    Indefinite positive comparative superlative1
    common singular seg segare segast
    neuter singular segt segare segast
    plural sega segare segast
    masculine plural2 sege segare segast
    Definite positive comparative superlative
    masculine singular3 sege segare segaste
    all sega segare segaste

    1 The indefinite superlative forms are only used in the predicative.
    2 Dated or archaic.
    3 Only used, optionally, to refer to things whose natural gender is masculine.

    Derived terms

    See also

    References

    Anagrams

    Tachawit

    Etymology

    (This etymology is missing or incomplete. Please add to it, or discuss it at the Etymology scriptorium.)

    Pronunciation

    • Audio (Batna):(file)

    Preposition

    seg

    1. from