speke

See also: Speke

English

Verb

speke

  1. Obsolete spelling of speak.

Anagrams

Middle English

Etymology 1

Noun

speke

  1. (especially Northern) alternative form of speche

Etymology 2

Verb

speke

  1. alternative form of speken

Norwegian Bokmål

Pronunciation

  • IPA(key): /ˈspeː.kə/
  • Rhymes: -eːkə
  • Hyphenation: spe‧ke

Etymology 1

Related to spik (“spike, nail; pointed stick”), originally with the sense “to dry on a stick”.

Compare Norwegian Nynorsk speke (“to cure, preserve by salting and drying”).

Verb

speke (imperative spek, present tense speker, passive spekes, simple past spekte or speket, supine spekt or speket, past participle spekt or speket, present participle spekende, verbal noun speking or spekning)

  1. to cure or preserve (meat, fat, fish, etc.) by salting, drying, and often smoking, so that it can be eaten uncooked
    Vi skal speke lammelåret til jul. ― We are going to cure the leg of lamb for Christmas.
    • 1904, Jacob B. Bull, Folkelivsbilleder, volume I, page 65:
      spekt elgkjød
      cured moose meat
    • 1997, Line Baugstø, Speilbilder:
      speke et lammelår
      cure a leg of lamb
  2. (especially of herring) to preserve in brine until edible uncooked
    Silda er speket etter fire til seks uker. ― The herring is cured after four to six weeks.
Derived terms
See also

Etymology 2

Unknown.

Verb

speke (imperative spek, present tense speker, passive spekes, simple past spekte, supine spekt, past participle spekt, present participle spekende, verbal noun speking)

  1. (dialectal) to freeze; to form a crust of ice; to turn into ice
    • 1904, Jacob B. Bull, Folkelivsbilleder, volume I, page 68:
      de spekte vaatter
      the frozen mittens
    • 1921, Johan Bojer, Den siste viking:
      la sjøen speke utenpaa klærne
      let the sea freeze on the outside of the clothes
    • 1921, Johan Bojer, Den siste viking:
      det speker til is
      it freezes into ice

Etymology 3

Inherited from Old Norse spekja (“to tame, pacify”), related to spakr (“wise, gentle, calm”). Compare spekelse (“mortification, chastening”).

Verb

speke (imperative spek, present tense speker, passive spekes, simple past speket, supine speket, past participle speket, present participle spekende, verbal noun spekelse or speking)

  1. (obsolete) to mortify or chasten (one's body, urges, or earthly needs); to live temperately or ascetically
    • 1873, Henrik Ibsen, Kejser og Galilæer, page 426:
      I spæger eders kød
      You mortify your flesh
    • 1903, Hans E. Kinck, Naar Kærlighed dør, page 169:
      dette fine spægede munkeansigt
      this fine ascetic monkish face
    • 1915, Sigrid Undset, Fortællinger om kong Artur og ridderne av det runde bord, page 247:
      spæget og tugtet sit kjød
      mortified and chastened his flesh
Derived terms
  • spekelse (“mortification, chastening”)

Anagrams

References