egn

Danish

Etymology

From Old Norse eign (“property”).

Pronunciation

  • IPA(key): /ajn/, [ɑjˀn]

Noun

egn c (singular definite egnen, plural indefinite egne)

  1. area
  2. part of the country
  3. neighborhood

Inflection

Declension of egn
common
gender
singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative egn egnen egne egnene
genitive egns egnens egnes egnenes

Norwegian Bokmål

Etymology 1

Borrowed from Old Danish egn (“property”), from Old Norse eign (“property, possession”), ultimately from Proto-Germanic *aigni- (“property”), a derivative of *aiganą (“to own, possess”).[1] The verb probably continues Proto-Indo-European *h₂eh₂óyḱe (“to possess, own”), a reduplicated stative of *h₂eyḱ- (“to possess”).[2]

The sense “region” developed under the influence of Middle Low German jegen (“region”), ultimately modelled on French contrée (“region”), originally “the land lying opposite”.

Cognate with Danish egn (“region”), Norwegian Nynorsk eign (“property, possession”), Icelandic eign (“property, possession”) and Faroese ogn (“property, possession”); more distantly related to English own.

Pronunciation

  • IPA(key): /¹æɪn/, [ˈæ̀ɪn]
  • Rhymes: -æɪn
  • Hyphenation: egn

Noun

egn m (definite singular egnen, indefinite plural egner, definite plural egnene)

  1. (literary) region, district, area or neighbourhood
    Synonyms: område, strøk
    her i egnen ― here in the area
    • 1869, “Jeremias 31:8”, in Propheten Jeremias og Begrædelsers bog‎[3], Det norske Bibelselskabs Forlag, page 42:
      See, jeg fører dem fra Nordens Land og samler dem fra Jordens yderste Egne; […]
      Behold, I bring them from the land of the north and gather them from the farthest regions of the earth; […]
    • 1873, Henrik Ibsen, Kejser og Galilæer‎[4], page 92:
      […] leve i en øde egn?
      […] live in a desolate region?
    • 1874, Henrik Ibsen, De unges Forbund‎[5], 3rd edition, page 9:
      De er ny her i egnen, herr sagfører Stensgård.
      You are new to this area, Mr Stensgård, the lawyer.
    • 1886, Henrik Ibsen, Rosmersholm‎[6], page 79:
      Hele egnen har ta’t sit præg fra Rosmersholm.
      The whole area has taken its character from Rosmersholm.
    • 1904, Knut Hamsun, “Med røde Roser”, in Det vilde Kor‎[7], page 1:
      du skabte af Verden en vakker Egn,
      min Sjæl blev en Have i den.
      you made the world a lovely land,
      my soul became a garden within it.
    • 1907, Johan Sebastian Welhaven, Samlede Digterverker‎[8], Jubilæumsudg. edition, volume II, page 113:
      […] den drømmende Egn.
      […] the dreaming countryside.
    • 1925, Herman Wildenvey, Fiken av Tistler‎[9], page 26:
      Jeg førtes med til en fortryllet egn […]
      I was carried along to an enchanted land […]
    • 2003 November 6, Inger Østenstad, “Oppdragelsesreise med spenningsfaktor”, in Barnebokkritikk.no‎[10]:
      Eventyret er oppdagelsesreisen til fremmede egner […]
      The adventure is the voyage of discovery to unfamiliar regions […]
Usage notes

The older indefinite plural egne occurs in historical texts. The current form is egner.

Derived terms
  • fabelegn (“imaginary or idealized landscape”) (poetic)
  • fødeegn (“region of birth”) (obsolete)
  • hjemegn (“home region”) (literary, now rare)
  • omegn (“surrounding area; environs”)

Etymology 2

See the etymology of the corresponding lemma form.

Pronunciation

  • IPA(key): /¹æɪn/, [ˈæ̀ɪn]
  • Rhymes: -æɪn
  • Hyphenation: egn

Verb

egn

  1. imperative of egne (“to be suitable; befit”)

Etymology 3

See the etymology of the corresponding lemma form.

Pronunciation

  • IPA(key): /¹ɛŋn/, [ˈɛ̀ŋn]
  • Rhymes: -ɛŋn
  • Hyphenation: egn

Verb

egn

  1. imperative of egne (“to bait”)
    Egn kroken med mark. ― Bait the hook with a worm.

References

  1. ^ Elof Hellquist (1922), Svensk etymologisk ordbok‎[1], page 1215
  2. ^ Kroonen, Guus (2013), “*aigan-”, in Etymological Dictionary of Proto-Germanic (Leiden Indo-European Etymological Dictionary Series; 11)‎[2], Leiden, Boston: Brill, →ISBN, page 8

Romansh

Alternative forms

Etymology

From Latin unus.

Article

egn m (feminine egna)

  1. (Sutsilvan, Surmiran) a, an

Number

egn m (feminine egna)

  1. (Sutsilvan, Surmiran) one