skotte

See also: skötte

Danish

Etymology

From Old Norse skotr.

Noun

skotte c (singular definite skotten, plural indefinite skotter)

  1. Scot, Scotsman, Scotswoman
  2. Scottish terrier

Inflection

Declension of skotte
common
gender
singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative skotte skotten skotter skotterne
genitive skottes skottens skotters skotternes

Verb

skotte (imperative skot, infinitive at skotte, present tense skotter, past tense skottede, perfect tense har skottet)

  1. steal a glance

Norwegian Bokmål

Pronunciation

  • IPA(key): /ˈskɔtːə/
  • Rhymes: -ɔtːə
  • Hyphenation: skot‧te

Etymology 1

Inherited from Old Norse skotr (“Scot”). The Old Norse word has been compared with Old or Middle Irish scott (“Irishman”) and may be an early borrowing from it, though the connection is uncertain. The wider ethnonym is also represented by Late Latin Scotus (“Irishman, Gael”); its ultimate origin is unknown.

Compare Norwegian Nynorsk skotte, Danish skotte, Swedish skotte, Icelandic Skoti and Faroese skoti (“Scot”).

Noun

skotte m (definite singular skotten, indefinite plural skotter, definite plural skottene)

  1. a Scot; a person from Scotland
    • 1911, Hjalmar Christensen, Fogedgaarden, page 253:
      han huskede en ung skotte, som havde gjenkjendt sin elskedes hvide lemmer i en fællesgrav af kvinde- og barnelig
      he remembered a young Scot who had recognized his beloved’s white limbs in a mass grave of women and children
    • 1978, Espen Haavardsholm, Boka om Kalle og Reinert, page 81:
      gjerrig som en skotte våker han over uretta sine
      stingy as a Scot, he guards his grievances
    • 2020, Lars Mytting, Hekneveven, page 16:
      skottene ble angrepet ovenfra med geværer og spyd og langøkser [ved Kringen i Gudbrandsdalen i 1612]
      the Scots were attacked from above with rifles, spears and long axes [at Kringen in Gudbrandsdalen in 1612]
Derived terms
  • høyskotte (“Scottish Highlander”)
  • lavskotte (“Scottish Lowlander”)

Etymology 2

Possibly from skue (“to look, behold”), which is inherited from Old Norse skoða (“to look at, examine”), from Proto-Germanic *skuþōną (“to view”), related to *skawwōną (“to look”), ultimately from Proto-Indo-European *(s)kewh₁- (“to perceive”).

Compare Norwegian Nynorsk skotte and Danish skotte (“to glance”).

Verb

skotte (imperative skott, present tense skotter, passive skottes, simple past skottet or skotta, supine skottet or skotta, past participle skottet or skotta, present participle skottende, verbal noun skotting)

  1. to glance, especially quickly, sideways, or furtively
    Synonym: gløtte
    Hun skottet til siden. ― She glanced to the side.
    • 1860, Bjørnstjerne Bjørnson, Johan Ludvig Heiberg:
      Åben end står havelågen, hvor han sad indunder træet, og vi skotter ind, om nogen skulde sidde der endnu.
      The garden gate still stands open, where he sat beneath the tree, and we glance inside to see whether anyone might still be sitting there.
    • 1877, Henrik Ibsen, Samfundets støtter, page 145:
      så ikke konsulen den onde samvittighed skotte ud af øjnene paa ham?
      did the consul not see the guilty conscience peering out of his eyes?
    • 1900, Vilhelm Krag, Isaac Seehuusen, page 98:
      [amtmannen] stod ved indgangen til frugthaven og skottede til alle kanter, som om han havde ondt isinde
      [the county governor] stood at the entrance to the orchard and glanced in every direction, as though he had evil intentions
    • 1903, Otto Sverdrup, Nyt Land, volume II, page 281:
      vi stirrede og skottede rundt omkring
      we stared and glanced all around
    • 1911, Margrethe Munthe, Saa leker vi litt!, page 24:
      men rundt omkring staar alle de smaa rotter, og de skotter, og de skotter
      but all around stand the little rats, and they glance, and they glance
    • 1919, Kristian Elster d.y., Av Skyggernes Slegt, page 89:
      han skottet tilbake til hotellet
      he glanced back towards the hotel
    • 1919, Kristian Elster d.y., Av Skyggernes Slegt, page 53:
      Charlotte sat hele tiden og skottet hen paa ham
      Charlotte sat the whole time glancing over at him
    • 1923, Hans Aanrud, Fortællinger, volume II, page 6:
      [Venås-ungene] skvat bortmed væggene og skotted som vilddyr
      [the Venås children] darted along the walls and glanced about like wild animals
    • 2005, Tore Renberg, Kompani Orheim:
      gutten … kneger fingrene mot hverandre og skotter mot toalettdøra
      the boy … rubs his fingers against each other and glances towards the bathroom door
    • 2021, Eystein Hanssen, Kokong, page 303:
      Ching skottet over på Nora
      Ching glanced over at Nora
    • 2023, Tina Åmodt, Den andre moren, page 47:
      da [nattbussen] kjørte over Sotrabroen, skottet jeg over mot Askøy
      when [the night bus] drove across the Sotra Bridge, I glanced over towards Askøy

Anagrams

References

Norwegian Nynorsk

Etymology

From Old Norse skotr.

Noun

skotte m (definite singular skotten, indefinite plural skottar, definite plural skottane)

  1. a Scot (person from Scotland)

References

Swedish

Noun

skotte c

  1. a Scot (person from Scotland)
  2. a Scottish terrier, a Scottie
    Synonym: skotsk terrier

Declension

References

Anagrams