forfejle

Danish

Etymology

for- +‎ fejle, after German verfehlen.

Verb

forfejle (imperative forfejl, infinitive at forfejle, present tense forfejler, past tense forfejlede, perfect tense forfejlet)

  1. to fail, miss (not achieving a goal)
  2. (by extension) to make a mistake; to err

Conjugation

Conjugation of forfejle
active passive
infinitive forfejle forfejles
present forfejler forfejles
past forfejlede —
imperative forfejl —
participle
present forfejlende
past (have / havde) forfejlet
gerund —

See also

References