fejle

Danish

Etymology

    From Low German feilen, from French faillir.

    Pronunciation

    • IPA(key): [ˈfɑɪ̯lə]

    Verb

    fejle (imperative fejl, infinitive at fejle, present tense fejler, past tense fejlede, perfect tense fejlet)

    1. to fail
    2. to err, to be mistaken
    3. (chiefly in relative, interrogative or negative contexts) to suffer from (a disease)
      Hvad fejler du?
      Jeg fejler ikke noget.
      • 2009, Stine Lønbæk, Det Forbandede Hemmelige Liv, BoD – Books on Demand, →ISBN, page 62:
        ... at fejle næsten hvad som helst andet, end det Stine fejlede.
        (please add an English translation of this quotation)
      • 2016, Mads-Peder Winther Søby, Digteren mellem linjerne, BoD – Books on Demand, →ISBN:
        Det må være mærkeligt at være syg og fejle noget, der ikke findes.
        (please add an English translation of this quotation)

    Usage notes

    Constructions such as *hun fejler kræft, *de fejler blindtarmsbetændelse are impossible. Lide af, however, may be used thus.

    Conjugation

    Conjugation of fejle
    active passive
    infinitive fejle fejles
    present fejler fejles
    past fejlede —
    imperative fejl —
    participle
    present fejlende
    past (have / havde) fejlet
    gerund —

    Derived terms

    References