forbrænde

Danish

Etymology

for- +‎ brænde, after Middle Low German vorbrennen.

Verb

forbrænde (imperative forbrænd, infinitive at forbrænde, present tense forbrænder, past tense forbrændte, perfect tense forbrændt)

  1. to burn
  2. to incinerate

Conjugation

Conjugation of forbrænde
active passive
infinitive forbrænde forbrændes
present forbrænder forbrændes
past forbrændte forbrændtes
imperative forbrænd —
participle
present forbrændende
past (have / havde) forbrændt
gerund —

Derived terms

References