forbedre

Danish

Etymology

From for- +‎ bedre, after Middle Low German vorbeteren.

Verb

forbedre (imperative forbedr, infinitive at forbedre, present tense forbedrer, past tense forbedrede, perfect tense forbedret)

  1. to improve, better
    Synonym: bedre
    Antonym: forværre
  2. (reflexive) to improve oneself

Conjugation

Conjugation of forbedre
active passive
infinitive forbedre forbedres
present forbedrer forbedres
past forbedrede forbedredes
imperative forbedr —
participle
present forbedrende
past (have / havde / er / var) forbedret
gerund forbedren

Derived terms

References

Norwegian Bokmål

Etymology

From for- +‎ bedre, after Middle Low German vorbeteren.

Verb

forbedre (imperative forbedr or forbedre, present tense forbedrer, simple past and past participle forbedra or forbedret)

  1. to improve (make something better)
  2. (reflexive) to improve oneself [with seg]

Derived terms

See also

References