vannete

Norwegian Bokmål

Alternative forms

  • vannet (adjective)
  • vannede (definite singular and plural past-participle form)

Pronunciation

  • IPA(key): /²ʋanːətə/, [ˈʋânːə.tə̌]
  • Rhymes: -anːətə
  • Hyphenation: van‧ne‧te

Etymology 1

From vann (“water”) +‎ -ete (“adjective-forming suffix”).

Adjective

vannete (neuter singular vannete, definite singular and plural vannete, comparative mer vannete, indefinite superlative mest vannete, definite superlative mest vannete)

  1. (rare) watery, wet; full of water
    • 1834, Johan Sebastian Welhaven, Norges Dæmring:
      skyen kommer, dunkelgraa og vandet
      the cloud comes, dark grey and watery
    • Henrik Wergeland, Samlede Skrifter, volume II, page 110:
      en slægt, hvis blod er koldt og vandet
      a lineage whose blood is cold and watery
    • 2002, Kristine Næss, Rita blir forfatter:
      han [virket] plutselig svært full, øynene hans så vannete ut
      he suddenly seemed very drunk; his eyes looked watery
  2. diluted; weakened by the addition of water
    • 1836, Andreas Munch, Ephemerer, Det nye Norge, page 12:
      er da vor egen tid saa vandet, kan ingen dvæle ved det nye?
      is our own age then so diluted; can no one dwell upon what is new?

Etymology 2

See the etymology of the corresponding lemma form.

Adjective

vannete

  1. definite singular of vannet (“watered; wetted, soaked or diluted”)
  2. plural of vannet (“watered; wetted, soaked or diluted”)

References

Anagrams

  • navnete