vannete
Norwegian Bokmål
Alternative forms
Pronunciation
- IPA(key): /²ʋanːətə/, [ˈʋânːə.tə̌]
- Rhymes: -anːətə
- Hyphenation: van‧ne‧te
Etymology 1
From vann (“water”) + -ete (“adjective-forming suffix”).
Adjective
vannete (neuter singular vannete, definite singular and plural vannete, comparative mer vannete, indefinite superlative mest vannete, definite superlative mest vannete)
- (rare) watery, wet; full of water
- 1834, Johan Sebastian Welhaven, Norges Dæmring:
- skyen kommer, dunkelgraa og vandet
- the cloud comes, dark grey and watery
- Henrik Wergeland, Samlede Skrifter, volume II, page 110:
- en slægt, hvis blod er koldt og vandet
- a lineage whose blood is cold and watery
- 2002, Kristine Næss, Rita blir forfatter:
- han [virket] plutselig svært full, øynene hans så vannete ut
- he suddenly seemed very drunk; his eyes looked watery
- diluted; weakened by the addition of water
- 1836, Andreas Munch, Ephemerer, Det nye Norge, page 12:
- er da vor egen tid saa vandet, kan ingen dvæle ved det nye?
- is our own age then so diluted; can no one dwell upon what is new?
Etymology 2
See the etymology of the corresponding lemma form.
Adjective
vannete
- definite singular of vannet (“watered; wetted, soaked or diluted”)
- plural of vannet (“watered; wetted, soaked or diluted”)
References
- “vannete” in Norwegian Academy Dictionary (NAOB).
Anagrams
- navnete
Categories:
- Norwegian Bokmål terms with IPA pronunciation
- Rhymes:Norwegian Bokmål/anːətə
- Rhymes:Norwegian Bokmål/anːətə/3 syllables
- Norwegian Bokmål terms suffixed with -ete
- Norwegian Bokmål lemmas
- Norwegian Bokmål adjectives
- Norwegian Bokmål terms with rare senses
- Norwegian Bokmål terms with quotations
- Norwegian Bokmål non-lemma forms
- Norwegian Bokmål adjective forms