sikre

Danish

Etymology 1

From German sichern (“to secure”).

Verb

sikre (imperative sikr, infinitive at sikre, present tense sikrer, past tense sikrede, perfect tense sikret)

  1. (reflexive) to ensure, make sure
  2. to guarantee
  3. to secure
  4. to protect
  5. to safeguard
Conjugation
Conjugation of sikre
active passive
infinitive sikre sikres
present sikrer sikres
past sikrede sikredes
imperative sikr —
participle
present sikrende
past (have / havde / er / var) sikret
gerund sikren
Derived terms
  • afsikre
  • bombesikre
  • brandsikre
  • børnesikre
  • forsikre
  • fremtidssikre
  • idiotsikre
  • indbrudssikre
  • klimasikre
  • kurssikre
  • kystsikre
  • lovsikre
  • sikring
  • sygesikre
  • terrorsikre
  • tilsikre
  • tyverisikre
  • værdisikre

See also

Etymology 2

See the etymology of the corresponding lemma form.

Adjective

sikre

  1. definite of sikker
  2. plural of sikker

References

Norwegian Bokmål

Etymology 1

Adjective

sikre

  1. definite singular of sikker
  2. plural of sikker

Etymology 2

From the adjective sikker.

Verb

sikre (imperative sikr or sikre, present tense sikrer, passive sikres, simple past and past participle sikra or sikret, present participle sikrende)

  1. to ensure
  2. to secure
Derived terms

References

Norwegian Nynorsk

Adjective

sikre

  1. definite singular of sikker
  2. plural of sikker