rell

Icelandic

Etymology

Deverbal from rella (“to nag, to pester”).

Pronunciation

  • IPA(key): [ˈrɛtl̥]
  • Rhymes: -ɛtl̥

Noun

rell n (genitive singular rells, no plural)

  1. nagging, pestering
    Synonyms: nauð, nudd, kvabb, þrábeiðni, juð, suð

Declension

Declension of rell (sg-only neuter)
singular
indefinite definite
nominative rell rellið
accusative rell rellið
dative relli rellinu
genitive rells rellsins