halvrim

Norwegian Bokmål

Etymology

Compound of halv (“half”) +‎ rim (“rhyme”), literally “half rhyme”. The first element is from Old Norse halfr (“half”), from Proto-Germanic *halbaz (“half”), of uncertain further origin.[1] The second reflects Old Norse rím (“rhyme”), with the poetic sense ultimately from Old French rime (“rhyme”); its further origin is disputed.[2]

Compare Norwegian Nynorsk halvrim, Danish halvrim, Swedish halvrim, Icelandic hálfrím, Faroese hálvrím, Dutch halfrijm and English half rhyme.

Pronunciation

  • IPA(key): /²ˈhalˌriːm/, [ˈhâlˌɾiːm]
  • Rhymes: -iːm
  • Hyphenation: halv‧rim

Noun

halvrim n (definite singular halvrimet, indefinite plural halvrim, definite plural halvrima or halvrimene)

  1. (prosody) half rhyme; imperfect rhyme in which either the stressed vowels or the following consonants correspond, but not both
    Synonym: assonans
    Poeten bruker halvrim for å skape sammenheng mellom verselinjene. ― The poet uses half rhyme to connect the verse lines.
    • 1907, J. S. Welhaven, Samlede Digterverker‎[1], volume IV, page 156:
      Saaledes anvender han, efter en Skik, der har vundet Hævd i den tydske Digtekunst, hyppigt Halvrim, og hans Ordføininger stride af og til mod Sprogbrugen.
      Thus, following a practice established in German poetry, he frequently uses half rhymes, and his phrasing occasionally runs contrary to usage.
    • 1975, Georg Johannesen, Om den norske tenkemåten‎[2], page 265:
      rim forekommer to-tre steder, alliterasjoner, halvrim og innrim noe oftere
      Rhyme occurs in two or three places; alliteration, half rhyme and internal rhyme somewhat more often.
  2. (prosody) consonance; half rhyme with different stressed vowels but matching following consonants
    Ordene «søvn» og «jevn» danner et halvrim. ― The words søvn (“sleep”) and jevn (“even”) form a half rhyme.
    • 1866, Rudolf Keyser, Efterladte Skrifter‎[3], volume I, page 275:
      Linierim findes kun i den sidste Linie af hvert Vers, og der snart som Heelrim, snart som Halvrim.
      Internal rhyme occurs only in the last line of each stanza, sometimes as full rhyme and sometimes as half rhyme.
    • 1938, Fredrik Paasche, Landet med de mørke skibene‎[4], page 191:
      innenfor en og samme — korte — verslinje skulde to av de betonede stavelsene danne rim eller halvrim med hverandre.
      Within one and the same short verse line, two of the stressed syllables were to form a rhyme or half rhyme with each other.

Antonyms

  • helrim, heilrim (“full rhyme; perfect rhyme”)

Hypernyms

  • rim (“rhyme”)

Hyponyms

  • skothending (“half internal rhyme in Old Norse poetry”)

References

  1. ^ Vladimir Orel (2003), A Handbook of Germanic Etymology, page 154, s.v. “*xalbaz”.
  2. ^ Rosemarie Lühr, editor (2021), Etymologisches Wörterbuch des Althochdeutschen, volume VII, s.v. “rîm”.

Swedish

Etymology

Compound of halv +‎ rim. Compare English half rhyme.

Noun

halvrim n

  1. assonance
    Synonym: assonans

Declension

References