Danish
Etymology
From frem (“forth”) + kalde (“call”). Cognate with Swedish framkalla.
Verb
fremkalde (imperative fremkald, infinitive at fremkalde, present tense fremkalder, past tense fremkaldte, perfect tense fremkaldt)
- to evoke, elicit, cause, induce (bring about)
- Synonyms: forårsage, udløse
- (magic, religion) to summon (e.g. a spirit or demon)
- 1896, Alfred Georg Ludvig Lehmann: Overtro og trolddom fra de ældste tider til vore dage, p. 152
Naar man vil fremkalde en ond Aand, maa man tage Hensyn til Aandens og dens Planets Natur.- When one wishes to summon an evil spirit, one must take consideration of the nature of the spirit and its planet.
2017, Carl Henrik Koch, Pascal: Matematik og mirakler, p. ?:Andre blev beskyldt for at kunne fremkalde dæmoner, som kunne virkeliggøre deres onde ønsker, den såkaldte sorte magi.- Others were accused of being able to summon demons, capable of realizing their evil wishes, the so-called black magic.
- (photography) to develop, process (film, pictures)
- (rare) to summon (onto stage)
Conjugation
Conjugation of fremkalde
|
active |
passive
|
| infinitive
|
fremkalde
|
fremkaldes
|
| present
|
fremkalder
|
fremkaldes
|
| past
|
fremkaldte
|
fremkaldtes
|
| imperative
|
fremkald
|
—
|
|
Derived terms
See also
References
Hidden categories:
- Danish links with redundant wikilinks
- Danish links with redundant alt parameters
- Pages with entries
- Pages with 1 entry