fremkalde

Danish

Alternative forms

  • kalde frem

Etymology

From frem (“forth”) +‎ kalde (“call”). Cognate with Swedish framkalla.

Verb

fremkalde (imperative fremkald, infinitive at fremkalde, present tense fremkalder, past tense fremkaldte, perfect tense fremkaldt)

  1. to evoke, elicit, cause, induce (bring about)
    Synonyms: forårsage, udløse
  2. (magic, religion) to summon (e.g. a spirit or demon)
    • 1896, Alfred Georg Ludvig Lehmann: Overtro og trolddom fra de ældste tider til vore dage, p. 152
      Naar man vil fremkalde en ond Aand, maa man tage Hensyn til Aandens og dens Planets Natur.
      When one wishes to summon an evil spirit, one must take consideration of the nature of the spirit and its planet.
    • 2017, Carl Henrik Koch, Pascal: Matematik og mirakler, p. ?:
      Andre blev beskyldt for at kunne fremkalde dæmoner, som kunne virkeliggøre deres onde ønsker, den såkaldte sorte magi.
      Others were accused of being able to summon demons, capable of realizing their evil wishes, the so-called black magic.
  3. (photography) to develop, process (film, pictures)
  4. (rare) to summon (onto stage)

Conjugation

Conjugation of fremkalde
active passive
infinitive fremkalde fremkaldes
present fremkalder fremkaldes
past fremkaldte fremkaldtes
imperative fremkald —
participle
present fremkaldende
past (have / havde / er / var) fremkaldt
gerund —

Derived terms

See also

References