forøge

Danish

Etymology

From for- +‎ øge.

Verb

forøge (imperative forøg, infinitive at forøge, present tense forøger, past tense forøgede, perfect tense har forøget)

  1. to increase, enhance

Conjugation

Conjugation of forøge
active passive
infinitive forøge forøges
present forøger forøges
past forøgede forøgedes
imperative forøg —
participle
present forøgende
past (have / havde) forøget
gerund forøgen

Derived terms

References