Vollkerf
German
Etymology
Pronunciation
- IPA(key): /ˈfɔl.kɛrf/
Noun
Vollkerf m (strong, genitive Vollkerfes or Vollkerfs, plural Vollkerfe)
Declension
| singular | plural | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| indef. | def. | noun | def. | noun | |
| nominative | ein | der | Vollkerf | die | Vollkerfe |
| genitive | eines | des | Vollkerfes, Vollkerfs | der | Vollkerfe |
| dative | einem | dem | Vollkerf, Vollkerfe1 | den | Vollkerfen |
| accusative | einen | den | Vollkerf | die | Vollkerfe |
1Now rare, see notes.