vuiet
Romanian
Etymology
Noun
vuiet n (plural vuiete)
Declension
| singular | plural | |||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative-accusative | vuiet | vuietul | vuiete | vuietele |
| genitive-dative | vuiet | vuietului | vuiete | vuietelor |
| vocative | vuietule | vuietelor | ||
vuiet n (plural vuiete)
| singular | plural | |||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative-accusative | vuiet | vuietul | vuiete | vuietele |
| genitive-dative | vuiet | vuietului | vuiete | vuietelor |
| vocative | vuietule | vuietelor | ||