undskylde

Danish

Etymology

From Middle Low German entschulden.

Verb

undskylde (imperative undskyld, infinitive at undskylde, present tense undskylder, past tense undskyldte, perfect tense undskyldt)

  1. (transitive) to excuse
  2. (intransitive, chiefly in imperative) to excuse/forgive something
  3. (transitive, intransitive) apologize (for)
    • 2017, Per Stig Møller, Udenrigsminister: I krig og fred, Gyldendal A/S, →ISBN:
      Ud kom præsident Chirac, der meget undskyldte sin ubetænksomhed ...
      Out came president Chirac, who profusely apologized for his inconsideration ...

Conjugation

Conjugation of undskylde
active passive
infinitive undskylde undskyldes
present undskylder undskyldes
past undskyldte undskyldtes
imperative undskyld —
participle
present undskyldende
past (have / havde) undskyldt
gerund undskylden

Derived terms

References