undskylde
Danish
Etymology
From Middle Low German entschulden.
Verb
undskylde (imperative undskyld, infinitive at undskylde, present tense undskylder, past tense undskyldte, perfect tense undskyldt)
- (transitive) to excuse
- (intransitive, chiefly in imperative) to excuse/forgive something
- (transitive, intransitive) apologize (for)
- 2017, Per Stig Møller, Udenrigsminister: I krig og fred, Gyldendal A/S, →ISBN:
- Ud kom præsident Chirac, der meget undskyldte sin ubetænksomhed ...
- Out came president Chirac, who profusely apologized for his inconsideration ...
Conjugation
|
Derived terms
- undskyldelig
- undskyldning