udstøde

Danish

Etymology

After Middle Low German utstoten.

Verb

udstøde (imperative udstød, infinitive at udstøde, present tense udstøder, past tense udstødte, perfect tense udstødt)

  1. to utter
  2. (physics, biology) to repel, reject
    Synonym: afstøde
  3. to expel, abandon, throw out, banish, exclude
    Coordinate terms: ekskludere, forstøde

Conjugation

Conjugation of udstøde
active passive
infinitive udstøde udstødes
present udstøder udstødes
past udstødte udstødtes
imperative udstød —
participle
present udstødende
past (have / havde / er / var) udstødt
gerund udstøden

Derived terms

  • udstødelse
  • udstødning

References