udkomme

Danish

Etymology 1

From ud (“out”) +‎ komme (“come”). A nominalization of the verb. Compare also Old Norse útkoma and German Auskommen.

Noun

udkomme n (singular definite udkommet, not used in plural form)

  1. An income used to insure money for a living; a livelihood
Inflection
Declension of udkomme
neuter
gender
singular
indefinite definite
nominative udkomme udkommet
genitive udkommes udkommets

Etymology 2

From Old Danish utkomæ.

Verb

udkomme (imperative udkom, present udkommer, past udkom, past participle udkommet, c udkommen, definite or plural udkomne)

  1. To publish.
  2. To sell something that has been published.
  3. (obsolete) to cope, manage (in terms of necessities of life, income etc.)

Conjugation

Conjugation of udkomme
active passive
infinitive udkomme —
present udkommer —
past udkom —
imperative udkom —
participle
present udkommende
past (er / var) udkommet
gerund udkommen

Derived terms

  • nyudkommen
  • udkomst

References