udelukke

Danish

Etymology

From ude +‎ lukke.

Pronunciation

  • IPA(key): /uːdəlɔkə/, [ˈuːðəˌlɔɡ̊ə]

Verb

udelukke (imperative udeluk, infinitive at udelukke, present tense udelukker, past tense udelukkede, perfect tense udelukket)

  1. shut out, exclude
  2. bar, exclude
  3. ban
  4. debar
  5. expel
  6. prevent, preclude
  7. rule out, eliminate, exclude

Conjugation

Conjugation of udelukke
active passive
infinitive udelukke udelukkes
present udelukker udelukkes
past udelukkede udelukkedes
imperative udeluk —
participle
present udelukkende
past (have / havde / er / var) udelukket
gerund udelukken

Derived terms

References