udøve

Danish

Etymology

From ud +‎ øve.

Verb

udøve (imperative udøv, infinitive at udøve, present tense udøver, past tense udøvede, perfect tense udøvet)

  1. to exert, exercise, practise, execute (a task, right or religion)

Conjugation

Conjugation of udøve
active passive
infinitive udøve udøves
present udøver udøves
past udøvede udøvedes
imperative udøv —
participle
present udøvende
past (have / havde) udøvet
gerund —

Derived terms

See also

References