udånde

Danish

Etymology

Compound of ud (“out”) +‎ ånde (“breathe”)

Verb

udånde (imperative udånd, infinitive at udånde, present tense udånder, past tense udåndede, perfect tense udåndet)

  1. exhale
  2. (by extension, solemn) die

Conjugation

Conjugation of udånde
active passive
infinitive udånde udåndes
present udånder udåndes
past udåndede —
imperative udånd —
participle
present udåndende
past (have / havde / er / var) udåndet
gerund udånden

Synonyms

See also

References