tilbeder

Danish

Etymology

From tilbede +‎ -er.

Noun

tilbeder c (singular definite tilbederen, plural indefinite tilbedere)

  1. a worshipper (romantically, religiously etc.)

Declension

Declension of tilbeder
common
gender
singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative tilbeder tilbederen tilbedere tilbederne
genitive tilbeders tilbederens tilbederes tilbedernes

See also

Verb

tilbeder

  1. present of tilbede

References