termsgewijs

Dutch

Etymology

From term (“term”) +‎ -s- +‎ -gewijs (“-wise”).

Pronunciation

  • IPA(key): /ˈtɛrms.ɣə.ʋɛi̯s/

Adverb

termsgewijs

  1. termwise

Adjective

termsgewijs (not comparable)

  1. termwise

Declension

Declension of termsgewijs
uninflected termsgewijs
inflected termsgewijze
comparative —
positive
predicative/adverbial termsgewijs
indefinite m./f. sing. termsgewijze
n. sing. termsgewijs
plural termsgewijze
definite termsgewijze
partitive termsgewijs