strâmbet
Romanian
Etymology
Noun
strâmbet n (plural strâmbete)
Declension
| singular | plural | |||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative-accusative | strâmbet | strâmbetul | strâmbete | strâmbetele |
| genitive-dative | strâmbet | strâmbetului | strâmbete | strâmbetelor |
| vocative | strâmbetule | strâmbetelor | ||