skyde

Danish

Etymology

From Old Danish skiutæ, from Old Norse skjóta, from Proto-Germanic *skeutaną, from Proto-Indo-European *(s)kewd-.

Pronunciation

  • IPA(key): /skyːðə/, [ˈsɡ̊yðð̩]

Verb

skyde (imperative skyd, infinitive at skyde, present tense skyder, past tense skød, perfect tense skudt)

  1. to shoot
  2. to push, to shove

Conjugation

Conjugation of skyde
active passive
infinitive skyde skydes
present skyder skydes
past skød —
imperative skyd —
participle
present skydende
past (have / havde) skudt
gerund skyden

Derived terms

  • beskyde
  • forskyde
  • skamskyde
  • skyde genvej
  • skydeklar
  • skydekonkurrence
  • skydeordre
  • skydeport
  • skyder
  • skydereglement
  • skyderi
  • skydeslå
  • skydesport
  • skydespænde
  • skydestilling
  • skydning
  • sønderskyde

References