sendebud

Danish

Etymology

From Old Danish sændæbuth, from Old Norse sendiboð.

Noun

sendebud n (singular definite sendebuddet, plural indefinite sendebud)

  1. a messenger, emissary, envoy

Declension

Declension of sendebud
neuter
gender
singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative sendebud sendebuddet sendebud sendebuddene
genitive sendebuds sendebuddets sendebuds sendebuddenes

Synonyms

See also

References

Norwegian Bokmål

Etymology

Inherited from Old Norse sendiboð (“message; messenger”). By surface analysis, sende (“to send”) +‎ bud (“message; messenger”).

Compare Norwegian Nynorsk sendebod, Danish sendebud, Swedish sändebud and Faroese sendiboð (“message; messenger”).

Pronunciation

  • IPA(key): /ˈsɛnː.əˌbʉːd/
  • Rhymes: -ʉːd
  • Hyphenation: sen‧de‧bud

Noun

sendebud n (definite singular sendebudet, indefinite plural sendebud, definite plural sendebuda or sendebudene)

  1. (obsolete) a message, communication
  2. (chiefly historical) a messenger, emissary or envoy sent to convey a message or negotiate on another's behalf
    Synonyms: budbringer, utsending
    gå sendebud — to act as a messenger or negotiator
    • 1883, Henrik Ibsen, Gildet på Solhaug, page 91:
      kongens sendebud
      the king's messenger
    • 1873, Henrik Ibsen, Kejser og Galilæer, page 256:
      sendebud fra fyrster i det fierne Indien
      envoys from princes in faraway India
    • 1972, Jens Bjørneboe, Hertug Hans, page 30:
      han lot de hollandske sendebud radbrekke og flette på hjul ved inngangen til leiren
      he had the Dutch envoys broken on the wheel and woven onto wheels at the entrance to the camp
    • 1985, Sissel Lange-Nielsen, Våren, page 39:
      gudenes sendebud Merkur løp på lette føtter gjennom mange land
      Mercury, the messenger of the gods, ran lightly through many lands
    • 1990, Jan Wiese, Kvinnen som kledte seg naken for sin elskede, page 88:
      den unge piken trodde at den fremmede var Guds sendebud
      the young girl believed that the stranger was God's messenger
    • 1987, Terje Stigen, Katedralen:
      den usynlige Engel …, han som hadde gått sendebud mellom oss de første dagene i Katedralen
      the invisible Angel …, who had acted as a messenger between us during the first days in the Cathedral
  3. (poetic, figuratively) a harbinger, omen or sign of something to come
    • 1845, Henrik Wergeland, Til Foraaret:
      Vidn, Svale, at jeg gjorde Gjæstebud for dig som for et hjemkommet fortabt Barn, fordi du var Foraarets Sendebud.
      Bear witness, swallow, that I held a feast for you like a prodigal child returned home, because you were spring's harbinger.
    • 1843, Johan Sebastian Welhaven, Ved Kong Carl Johans Regjeringsjubilæum, II. Kirkefest:
      og hilse Lysets Sendebud blandt Skyerne, der vige!
      and greet the messengers of light among the retreating clouds!

References