selvrådighed

Danish

Etymology

From selvrådig +‎ -hed

Noun

selvrådighed c (singular definite selvrådigheden, not used in plural form)

  1. (uncommon) headstrongness, self-will
    Synonym: egenrådighed

Declension

Declension of selvrådighed
common
gender
singular
indefinite definite
nominative selvrådighed selvrådigheden
genitive selvrådigheds selvrådighedens

References