rudhna

Old Swedish

Etymology

From Old Norse roðna.

Verb

rudhna

  1. to redden, to become red

Conjugation

Conjugation of rudhna (weak)
present past
infinitive rudhna —
participle rudhnandi, -e rudhnaþer
active voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk rudhnar rudhni, -e — rudhnaþi, -e rudhnaþi, -e
þū rudhnar rudhni, -e rudhna rudhnaþi, -e rudhnaþi, -e
han rudhnar rudhni, -e — rudhnaþi, -e rudhnaþi, -e
vīr rudhnum, -om rudhnum, -om rudhnum, -om rudhnaþum, -om rudhnaþum, -om
īr rudhnin rudhnin rudhnin rudhnaþin rudhnaþin
þēr rudhna rudhnin — rudhnaþu, -o rudhnaþin
mediopassive voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk — — — — —
þū — — — — —
han — — — — —
vīr — — — — —
īr — — — — —
þēr — — — — —