rådvild

Danish

Etymology

From råd (“council”) +‎ vild (“lost”). Cognate of Swedish rådvill.

Adjective

rådvild (neuter rådvildt, plural and definite singular attributive rådvilde)

  1. at a loss, perplexed, bewildered
    Synonyms: tvivlrådig, rådløs

Inflection

Inflection of rådvild
positive comparative superlative
indefinite common singular rådvild mere rådvild mest rådvild2
indefinite neuter singular rådvildt mere rådvild mest rådvild2
plural rådvilde mere rådvild mest rådvild2
definite attributive1 rådvilde mere rådvild mest rådvilde

1 When an adjective is applied predicatively to something definite,
the corresponding "indefinite" form is used.
2 The "indefinite" superlatives may not be used attributively.

Derived terms

References