præst
See also: präst
Danish
Etymology
From Old Norse prestr, either from Old Saxon prēstar or from Old English prēost, both of which are borrowed from Latin presbyter (“elder, priest”) (= Ancient Greek πρεσβύτερος (presbúteros, “older, senior; elder”)).
Pronunciation
- IPA(key): /prɛst/, [ˈpʰʁ̥asd̥], [ˈpʰʁ̥ɑsd̥]
Noun
præst c (singular definite præsten, plural indefinite præster)
- priest (clergyman)
Declension
| common gender |
singular | plural | ||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative | præst | præsten | præster | præsterne |
| genitive | præsts | præstens | præsters | præsternes |
Derived terms
- feltpræst
- folkekirkepræst
- fængselspræst
- hjælpepræst
- præstebolig
- præstedømme
- præsteembede
- præstefrue
- præstegerning
- præstekald
- præstekone
- præstepar
- præstevielse
- præstinde
- sognepræst
- studenterpræst
- valgmenighedspræst
- ypperstepræst
Descendants
- → Greenlandic: palasi
Further reading
Categories:
- Danish terms inherited from Old Norse
- Danish terms derived from Old Norse
- Danish terms derived from Old Saxon
- Danish terms derived from Old English
- Danish terms derived from Latin
- Danish terms derived from Ancient Greek
- Danish terms with IPA pronunciation
- Danish lemmas
- Danish nouns
- Danish common-gender nouns