påbyde

Danish

Etymology

From på +‎ byde. Compare Swedish påbjuda.

Verb

påbyde (imperative påbyd, infinitive at påbyde, present tense påbyder, past tense påbød, perfect tense påbudt)

  1. (somewhat formal) to order, prescribe, mandate, decree

Conjugation

Conjugation of påbyde
active passive
infinitive påbyde påbydes
present påbyder påbydes
past påbød —
imperative påbyd —
participle
present påbydende
past (have / havde) påbudt
gerund —

See also

References