opdringerig
Dutch
Etymology
From opdringen (“to force upon”) + -ig (“-y”).
Pronunciation
- IPA(key): /ɔbˈdrɪŋərəx/
Audio: (file) - Hyphenation: op‧drin‧ge‧rig
Adjective
opdringerig (comparative opdringeriger, superlative opdringerigst)
Declension
| Declension of opdringerig | ||||
|---|---|---|---|---|
| uninflected | opdringerig | |||
| inflected | opdringerige | |||
| comparative | opdringeriger | |||
| positive | comparative | superlative | ||
| predicative/adverbial | opdringerig | opdringeriger | het opdringerigst het opdringerigste | |
| indefinite | m./f. sing. | opdringerige | opdringerigere | opdringerigste |
| n. sing. | opdringerig | opdringeriger | opdringerigste | |
| plural | opdringerige | opdringerigere | opdringerigste | |
| definite | opdringerige | opdringerigere | opdringerigste | |
| partitive | opdringerigs | opdringerigers | — | |