opdigte

Danish

Etymology

From op +‎ digte. Compare Swedish uppdikta.

Verb

opdigte (imperative opdigt, infinitive at opdigte, present tense opdigter, past tense opdigtede, perfect tense opdigtet)

  1. feign, make up, fabricate, invent
    Det er lutter opdigtede historier
    They are entirely made-up stories

Conjugation

Conjugation of opdigte
active passive
infinitive opdigte opdigtes
present opdigter opdigtes
past opdigtede opdigtedes
imperative opdigt —
participle
present opdigtende
past (have / havde / er / var) opdigtet
gerund opdigten

Synonyms

Derived terms

  • opdigt

See also

References