morþor

Old English

Etymology

    From Proto-West Germanic *morþr. Compare morþ.

    Pronunciation

    • IPA(key): /ˈmor.θor/, [ˈmorˠ.ðor]

    Noun

    morþor n

    1. murder
    2. great sin or crime, enormity

    Declension

    Strong a-stem:

    singular plural
    nominative morþor morþru
    accusative morþor morþru
    genitive morþres morþra
    dative morþre morþrum

    Derived terms

    • morþorbealu
    • morþorbed
    • morþorcofa
    • morþorcræft
    • morþorcwalu
    • morþorcwealm
    • morþorhete
    • morþorhof
    • morþorhūs
    • morþorhycgende
    • morþorlēan
    • morþorscyldig
    • morþorslaga
    • morþorslagu
    • morþorslege
    • morþorsliht
    • morþorwyrhta

    Descendants

    • Middle English: morther