magnetometru
Romanian
Etymology
Borrowed from French magnétomètre. By surface analysis, magneto- + -metru.
Noun
magnetometru n (plural magnetometre)
Declension
| singular | plural | |||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative-accusative | magnetometru | magnetometrul | magnetometre | magnetometrele |
| genitive-dative | magnetometru | magnetometrului | magnetometre | magnetometrelor |
| vocative | magnetometrule | magnetometrelor | ||