lejre

Danish

Pronunciation

  • IPA(key): /ˈlajrə/, [ˈlɑjʁɐ]

Etymology 1

From lejr +‎ -e. Compare Swedish lägra, German lagern.

Verb

lejre (past tense lejrede, past participle lejret)

  1. to settle (transitive)
  2. (reflexive or passive voice) to settle (intransitive)
Conjugation
Conjugation of lejre
active passive
infinitive lejre lejres
present lejrer lejres
past lejrede lejredes
imperative lejr —
participle
present lejrende
past (have / havde / er / var) lejret
gerund lejren
Derived terms
  • aflejre
  • belejre
  • indlejre
  • lejring
  • omlejre
  • overlejre

Etymology 2

See the etymology of the corresponding lemma form.

Noun

lejre c

  1. indefinite plural of lejr

References

Hungarian

Etymology

lej +‎ -re

Pronunciation

  • IPA(key): [ˈlɛjrɛ]
  • Hyphenation: lej‧re

Noun

lejre

  1. sublative singular of lej