lamme

See also: Lamme

Danish

Etymology

From lam +‎ -e.

Verb

lamme (imperative lam, infinitive at lamme, present tense lammer, past tense lammede, perfect tense lammet)

  1. to paralyse, disable, cripple
    Synonyms: paralysere, læmme (“obsolete”)

Conjugation

Conjugation of lamme
active passive
infinitive lamme lammes
present lammer lammes
past lammede lammedes
imperative lam —
participle
present -
past (have / havde / er / var) lammet
gerund —

Derived terms

References

German

Pronunciation

  • Audio (Germany (Berlin)):(file)

Verb

lamme

  1. inflection of lammen:
    1. first-person singular present
    2. first/third-person singular subjunctive I
    3. singular imperative

Norwegian Bokmål

Pronunciation

  • IPA(key): /ˈlamːə/
  • Rhymes: -amːə
  • Homophone: lammet (noun form)
  • Hyphenation: lam‧me

Etymology 1

From lam (“paralysed, powerless”) +‎ -e (“verb-forming suffix”).

Verb

lamme (imperative lam, present tense lammer, passive lammes, simple past lammet or lamma, supine lammet or lamma, past participle lammet or lamma, present participle lammende, verbal noun lammelse)

  1. to paralyse, paralyze, or cripple; to render a muscle or body part unable to move or function
    Synonym: paralysere
    • 1931, Dagbladet, number 150, page 8, column 5:
      en del av venstre [side] blev lammet
      part of the left [side] became paralysed
    • 1916, Tryggve Andersen, Samlede fortællinger, volume II, page 61:
      han kjæmpet for at røre sin lammede tunge
      he struggled to move his paralysed tongue
    • 1888, Henrik Ibsen, Fruen fra havet, page 115:
      hun står som lammet af skræk
      she stands paralysed with terror
    • 2010, Gaute Heivoll, Før jeg brenner ned, page 241:
      ei bygd lammet av panikk
      a village paralysed by panic
    • 2024, Even Moland, En sjanse i havet, page 86:
      de små steinkorallene fanger dyreplankton og andre små organismer fra vannet med tentakler og nesleceller som lammer de små byttedyrene
      the small stony corals catch zooplankton and other small organisms from the water with tentacles and stinging cells that paralyse the small prey animals
  2. to render unable to move, act, or think; to immobilize, stun, or make powerless
    Synonym: lamslå
    • 1873, Henrik Ibsen, Kejser og Galilæer, page 224:
      lammende rædsel
      paralysing terror
    • 1882, Alexander L. Kielland, Skipper Worse, page 309:
      skilsmissen fra Fennefos og Henriettes død blandede sig sammen i et lammende slag
      the separation from Fennefos and Henriette's death merged into one paralysing blow
    • 1882, Alexander L. Kielland, Skipper Worse, page 14:
      [firmaets] kræfter var lammede for mange aar
      [the firm's] powers were paralysed for many years
    • 1911, Sigrid Undset, Jenny, page 266:
      alle evner var blit lammet av den længsel
      all her faculties had been paralysed by that longing
    • 1916, Tryggve Andersen, Samlede fortællinger, volume II, page 204:
      den døde tomhet i hans indre lammet hans følelser og tanker
      the dead emptiness within him paralysed his feelings and thoughts
    • 1997, Line Baugstø, Speilbilder:
      jeg kjenner ennå angsten for mørket, men den lammer meg ikke
      I still feel the fear of darkness, but it does not paralyse me
    1. to cause an activity, operation, or system to come to a sudden halt
      • 1927, Asta Graah Bolander, Renæssancens Florens, page 11:
        under saa megen splidagtighet skulde man tro at næringslivet maatte lammes
        amid so much discord, one would think that economic life would have to be paralysed
      • 1929, Tidens Tegn, number 295, page 7, column 6:
        [streiken] har lammet næsten alle kommunale bedrifter
        [the strike] has paralysed nearly all municipal enterprises
      • 2001, Øystein Lønn, Ifølge Sofia:
        en hacker med en bærbar PC kan lamme flytrafikken over Paris
        a hacker with a laptop can paralyse air traffic over Paris

Etymology 2

Inherited from Old Norse lemba (“to lamb, give birth to lambs”), derived from lamb (“lamb”).

Verb

lamme (imperative lam, present tense lammer, passive lammes, simple past lammet or lamma, supine lammet or lamma, past participle lammet or lamma, present participle lammende, verbal noun lamming)

  1. (of a ewe) to lamb; to give birth to one or more lambs
    • 1917, Knut Hamsun, Markens Grøde [Growth of the Soil], volume II, page 49:
      gjeiterne kidet og sauerne lammet
      the goats kidded and the sheep lambed
    • 1990, Atle Næss, Kraften som beveger:
      de fete, fine ostene av sauemelk som bare ble lagd når søyene lammet
      the rich, fine sheep's-milk cheeses that were made only when the ewes lambed

Etymology 3

See the etymology of the corresponding lemma form.

Adjective

lamme

  1. definite singular of lam (“paralysed; weak, feeble; stupid”)
  2. plural of lam (“paralysed; weak, feeble; stupid”)

Anagrams

References

Norwegian Nynorsk

Etymology 1

From lam n (“lamb”).

Verb

lamme (present tense lammar, past tense lamma, past participle lamma, passive infinitive lammast, present participle lammande, imperative lam)

  1. (ambitransitive) to lamb
Alternative forms
Derived terms

Etymology 2

From the adjective lam.

Verb

lamme (present tense lammar, past tense lamma, past participle lamma, passive infinitive lammast, present participle lammande, imperative lam)

  1. to cripple, paralyse (UK) or paralyze (US)
    Synonym: paralysere
Alternative forms
Derived terms

Adjective

lamme

  1. definite singular of lam
  2. plural of lam

References

Anagrams