kortege
Swedish
Etymology
Borrowed from French cortège, from Italian corteggio.
Noun
kortege c
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | kortege | korteges |
| definite | kortegen | kortegens | |
| plural | indefinite | korteger | kortegers |
| definite | kortegerna | kortegernas |