kluitig
Dutch
Etymology
Pronunciation
- IPA(key): /ˈklœy̯.təx/
- Rhymes: -œy̯təx
Adjective
kluitig (comparative kluitiger, superlative kluitigst)
Declension
| Declension of kluitig | ||||
|---|---|---|---|---|
| uninflected | kluitig | |||
| inflected | kluitige | |||
| comparative | kluitiger | |||
| positive | comparative | superlative | ||
| predicative/adverbial | kluitig | kluitiger | het kluitigst het kluitigste | |
| indefinite | m./f. sing. | kluitige | kluitigere | kluitigste |
| n. sing. | kluitig | kluitiger | kluitigste | |
| plural | kluitige | kluitigere | kluitigste | |
| definite | kluitige | kluitigere | kluitigste | |
| partitive | kluitigs | kluitigers | — | |
Derived terms
- kluitigheid