klæde

Danish

Etymology 1

From Old Danish klæthæ, from Old Norse klæði, borrowed from Old Frisian klāth, klēth or Old English clāþ, clǣþ, from Proto-Germanic *klaiþą (“garment”). Cognate with English cloth and German Kleid.

Pronunciation

  • IPA(key): /klɛːðə/, [ˈkʰl̥ɛð̩ð̩]

Noun

klæde n (singular definite klædet, plural indefinite klæder)

  1. cloth
  2. (plural only) clothes, garments
Declension
Declension of klæde
neuter
gender
singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative klæde klædet klæder klæderne
genitive klædes klædets klæders klædernes
Derived terms
  • badehåndklæde
  • benklæder
  • chiffontørklæde
  • forklæde
  • frottéhåndklæde
  • fåreklæder
  • gæstehåndklæde
  • halstørklæde
  • hovedklæde
  • hovedtørklæde
  • håndklæde
  • kejserens nye klæder
  • kisteklæde
  • klædebon
  • klædebørste
  • klædedragt
  • klædefabrik
  • klædehandler
  • klædeindustri
  • klæder skaber folk
  • klædeskab
  • kniplingslommetørklæde
  • ligklæde
  • lommetørklæde
  • lændeklæde
  • osteklæde
  • papirlommetørklæde
  • partisantørklæde
  • pyntelommetørklæde
  • sengeklæde
  • silketørklæde
  • tørklæde
  • underbenklæder
  • være i kongens klæder

Etymology 2

From Old Norse klæða, borrowed from Old English *clāþian, from Proto-Germanic *klaiþijaną, *klaiþōną (“to clothe”). Cognate with English clothe and German kleiden.

Pronunciation

  • IPA(key): /klɛː/, [ˈkʰl̥ɛˀ] or (formal, rare) IPA(key): /klɛːðə/, [ˈkʰl̥ɛð̩ð̩]

Verb

klæde (imperative klæd, infinitive at klæde, present tense klæder, past tense klædte, perfect tense har klædt)

  1. suit, become; be befitting for
    Kjolen klæder hende.
    The dress suits her.
    Sådan en opførsel klæder dig ikke.
    Such behaviour does not become you.
  2. to dress, to equip clothes
Conjugation
Conjugation of klæde
active passive
infinitive klæde klædes
present klæder klædes
past klædte klædtes
imperative klæd —
participle
present klædende
past (have / havde) klædt
gerund klæden
Derived terms

References