interpolering
Swedish
Etymology
From interpolera + -ing.
Noun
interpolering c
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | interpolering | interpolerings |
| definite | interpoleringen | interpoleringens | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |
Further reading
- “interpolering”, in Svenska Akademiens ordböcker [Dictionaries of the Swedish Academy] (in Swedish)