indleve

Danish

Etymology

Compound of ind +‎ leve.

Verb

indleve (imperative indlev, infinitive at indleve, present tense indlever, past tense indlevede, perfect tense har indlevet)

  1. (reflexive) to empathize with; to identify with

Conjugation

Conjugation of indleve
active passive
infinitive indleve —
present indlever —
past indlevede —
imperative indlev —
participle
present -
past (have / havde) indlevet
gerund —

Derived terms

  • indleven
  • indlevelse

References