imkeren

Dutch

Alternative forms

Etymology

From imker +‎ -en.

Pronunciation

  • IPA(key): /ˈɪm.kə.rə(n)/
  • Audio:(file)
  • Hyphenation: im‧ke‧ren
  • Rhymes: -ɪmkərən

Verb

imkeren

  1. (intransitive) to practice beekeeping

Conjugation

Conjugation of imkeren (weak)
infinitive imkeren
past singular imkerde
past participle geïmkerd
infinitive imkeren
gerund imkeren n
present tense past tense
1st person singular imker imkerde
2nd person sing. (jij) imkert, imker2 imkerde
2nd person sing. (u) imkert imkerde
2nd person sing. (gij) imkert imkerde
3rd person singular imkert imkerde
plural imkeren imkerden
subjunctive sing.1 imkere imkerde
subjunctive plur.1 imkeren imkerden
imperative sing. imker
imperative plur.1 imkert
participles imkerend geïmkerd
1) Archaic. 2) In case of inversion.