hinteu

Romanian

Etymology

    Borrowed from Hungarian hintó.

    Noun

    hinteu n (plural hinteie)

    1. chariot, coach

    Declension

    singular plural
    indefinite definite indefinite definite
    nominative-accusative hinteu hinteul hinteie hinteiele
    genitive-dative hinteu hinteului hinteie hinteielor
    vocative hinteule hinteielor