godkende

Danish

Etymology

From Swedish godkänna.

Verb

godkende (imperative godkend, infinitive at godkende, present tense godkender, past tense godkendte, perfect tense godkendt)

  1. To approve, to allow

Conjugation

Conjugation of godkende
active passive
infinitive godkende godkendes
present godkender godkendes
past godkendte godkendtes
imperative godkend —
participle
present godkendende
past (have / havde) godkendt
gerund godkenden

Derived terms

References