gijen
Dutch
Etymology 1
Verb
gijen
- alternative form of geien
Conjugation
| Conjugation of gijen (weak) | ||||
|---|---|---|---|---|
| infinitive | gijen | |||
| past singular | gijde | |||
| past participle | gegijd | |||
| infinitive | gijen | |||
| gerund | gijen n | |||
| present tense | past tense | |||
| 1st person singular | gij | gijde | ||
| 2nd person sing. (jij) | gijt, gij2 | gijde | ||
| 2nd person sing. (u) | gijt | gijde | ||
| 2nd person sing. (gij) | gijt | gijde | ||
| 3rd person singular | gijt | gijde | ||
| plural | gijen | gijden | ||
| subjunctive sing.1 | gije | gijde | ||
| subjunctive plur.1 | gijen | gijden | ||
| imperative sing. | gij | |||
| imperative plur.1 | gijt | |||
| participles | gijend | gegijd | ||
| 1) Archaic. 2) In case of inversion. | ||||
Derived terms
Etymology 2
Noun
gijen
- plural of gij