Danish
Etymology
From fra + vige.
Verb
fravige (imperative fravig, present fraviger, past fraveg, past participle n fraveget, c fravegen, pl fravegne)
- to depart from, deviate from, derogate from, stray from (as, e.g., from the usual procedures, regulations, or principles)
Han fraveg aldrig sin inderste overbevisning.- He never deviated from his innermost convictions.
- to waive, forgo (as a right, provision, or requirement)
Udlejerens og lejerens rettigheder og pligter i lejeforholdet er reguleret i den til enhver tid gældende lejelovgivning, medmindre parterne aftaler andet, hvor lovens regler kan fraviges.- The rights and obligations of the landlord and tenant in the tenancy are governed by the tenancy law in force at any given time, unless the parties agree otherwise, in which case the rules of the law may be waived.
- to fail to comply with (as, e.g., with a rule)
Conjugation
Conjugation of fravige
|
active |
passive
|
| infinitive
|
fravige
|
fraviges
|
| present
|
fraviger
|
fraviges
|
| past
|
fraveg
|
—
|
| imperative
|
fravig
|
—
|
|
Derived terms
References
Hidden categories:
- Pages with entries
- Pages with 1 entry