eprubetă
Romanian
Etymology
Borrowed from French éprouvette.
Noun
eprubetă f (plural eprubete)
Declension
| singular | plural | |||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative-accusative | eprubetă | eprubeta | eprubete | eprubetele |
| genitive-dative | eprubete | eprubetei | eprubete | eprubetelor |
| vocative | eprubetă, eprubeto | eprubetelor | ||