ekspedere

Danish

Etymology

    Borrowed from Latin expedīre (“to investigate”, originally “to free feet”), from ex- (“out of”) +‎ pedis (“foot”) +‎ -īre.

    Pronunciation

    • IPA(key): [ɛɡs.beˈdeˀʌ]
    • Hyphenation: eks‧pe‧dere

    Verb

    ekspedere (imperative ekspeder, infinitive at ekspedere, present tense ekspederer, past tense ekspederede, perfect tense har ekspederet)

    1. to expedite

    Conjugation

    Conjugation of ekspedere
    active passive
    infinitive ekspedere ekspederes
    present ekspederer ekspederes
    past ekspederede ekspederedes
    imperative ekspeder —
    participle
    present ekspederende
    past (have / havde) ekspederet
    gerund ekspederen

    Further reading